Mors hjemmelavede no-bake æblekage

Familien har en opskrift på æblekage – og den er det, man kan kalde fantastisk! Den bedste del er bunden af makron og sherry. Kagen kan nydes året rundt – så længe man kan skaffe sig en god bunke æbler, og er i humør til en sød fornøjelse. Billedet neden under er min mors særdeles lækre kreation!

Ingredienser, 1 stor skål

  • 1½ L hjemmelavet æblegrød (æblerne koges møre, moses, og smages til med sukker)
  • Æblekagerasp
  • Makroner
  • Sherry
  • Piskefløde

Fremgangsmåde

  1. Lav æblegrøden og lad den køle af.
  2. Find en skål, og anret makroner sådan at de dækker bunden.
  3. Stænk makronerne med sherry efter smag. (Samme princip som kahlua og kaffe på ladyfingers ved tiramisu.)
  4. læg et lag æblegrød over makronerne.
  5. Læg et lag æblekagerasp på æblegrøden. Dernæst æblegrød på raspen. Og så rasp på grøden. Osv efter smag.
  6. Afslut med et tykt lag spisket fløde.

2 thoughts on “Mors hjemmelavede no-bake æblekage

  1. Pingback: Sigfreds kaffebar, Århus |

  2. Pingback: Madblogger-udfordringen: Filippa-æblemos, yoghurt og rugbrødsknas til brunch. | Den glade kagekone

Skriv en kommentar