Bløde, slet-ikke-tørre chokoladeboller!

Masser af smør, hvedemel, chokolade, gluten, you name it. Og det smager fantastisk. 🙂

chocolate buns

Ingredienser, 16-18 boller

  • 1 pakke gær
  • 2 dl lunkent vand
  • 1 tsk salt
  • ½ dl sukker
  • 100 g blødt smør
  • 3 æg
  • Ca. 800 g hvedemel
  • 1½ tsk stødt kardemomme
  • 200 g mørk chokolade
  • 4 dl A38, creme fraiche eller andet syrnet mælkeprodukt

Fremgangsmåde

  1. Opløs gæren i vandet.
  2. Tilsæt æg, smør, mejeriprodukt og bland godt.
  3. Bland hvedemel, kardemomme, salt og sukker.
  4. Ælt i 5-10 minutter.
  5. Hak chokoladen groft, og rør den i.
  6. Lad hæve til ca. dobbelt størrelse, ½-1 times tid.
  7. Form til boller. Lad hæve en halv time mere.
  8. Pensl evt. med et sammenpisket æg eller noget mælk.
  9. Bag ved 180 grader varmluft i 20-25 minutter; til de er gyldne, og lyder hule hvis du banker dem i bunden.
  10. Køl ned på en rist, og spis med et glas iskoldt mælk eller en stor kop kaffe.
Reklamer

Rugbrøds hapsere

Det perfekte mellemmåltid! Små boller/hapsere med rugbrød, kerner, frø, tørret frugt og nødder. Sprængfyldt med smag, fibre og mæthed, og ideelle til madpakken.

Jeg har fyldt dem med valnøddekerner og figen, men du kan bruge lige det, du kan lide. Fx rosinder, chokolade, tranebær, hasselnødder, mandler, figenstænger, dadler, kokos, tørret banan eller hvad ved jeg. 🙂

Bag gerne en kæmpe portion, så du har nogle at komme i fryseren.

rug hapsere

Ingredienser

  • 1½ dl surdej
  • 2 dl rugmel
  • 1 dl skårne/knækkede rugkerner
  • 1 dl blandede frø/kerner (fx græskarkerner, hørfrø eller sesamfrø)
  • 1 spsk honning
  • ½ tsk fint salt
  • 1½ dl hakket fyld (jeg brugte figner og valnødder)
  • 1-2 dl lunkent vand
  • 1-2 dl lunkent vand mere.

Fremgangsmåde

  1. Læg blandede frø / kerner samt rugkerner i blød i 1-2 dl vand dagen før du skal bage.
  2. Bland resten af ingredienserne godt sammen. Det skal være ligesom en meget tyk grød.
  3. Fordel dejen i smurte (muffin)forme. (Brug helst smør, ikke olie).
  4. Bag i 10 minutter ved 220 grader. Skru ovnen ned til 200 grader, og bag videre i en halv times tid; til de er gennembagte (mål evt kernetemperaturen; den skal være 97 gader!)

Luftige gulerodsbrud med (skjult) fuldkorn

Uha, du kender dem godt, ikke? De der store, bløde, luftige, søde gulerodsbrud-boller fra bageren? De der smørslugere, der bare smager himmelsk? Dem, man bare får alt for sjældent, fordi bagerbutikkerne bliver færre og færre, og fordi bollerne er ret dyre?

Bare rolig, du kan nemt selv lave nogle, som er endnu bedre end bagerens. Og så kan du tilmed lave dejen med fuldkorn, uden at du selv (eller eventuelle børn eller kræsne kærester/mænd/koner) lægger mærke til det! Denne opskrift indeholder nemlig 50 % hvid hvede, som er en fuldkornsmeltype, der ligner hvedemel ret utrolig meget. Og bare rolig, bollerne bliver ikke hårde og bastante af den grund; de er stadig luftige og bløde.

Gulerodsbrud smager (som alle andre boller!) bedst når de er nybagte. Men de er også fantastiske et par dage efter (især efter en tur på brødristeren). Går der derimod længere tid end et par dage før du får dem spist, synes jeg, du skal fryse dem ned, og så lige tø dem op i ovnen igen inden servering. 🙂

gulerodsbrud

Ingredienser, 15 store boller

  • 500 g hvedemel
  • 500 g hvid hvedemel
  • 2 tsk fint salt
  • ½ dl sukker
  • 75 g meget blødt smør
  • 125 g solsikkekerner
  • 5 revede gulerødder
  • 3 små (eller 2 store) æg
  • 50 g gær
  • Ca ½ l lunkent vand

Fremgangsmåde

  1. Bland hvedemel, hvid hvede, salt og sukker.
  2. Opløs gæren i vandet. Hæld vandet i melblandingen, tilsæt det (meget) bløde smør, og ælt godt i mindst 5 minutter.
  3. Lad dejen hæve (overdækket med film eller fugtigt viskestykke) i mindst en time, gerne halvanden eller to.
  4. Bland revede gulerødder, æg og solsikkekerner i dejen. (Det sviner, og dejen er meget klistret – men sådan skal det være!)
  5. Form ca. 15 store boller (og nej, dejen er for klistret til at de bliver perfekte og flotte – det er også meningen! 😉 ) Fordel på to bageplader, for der skal være godt med plads imellem dem, da de hæver i ovnen.
  6. Lad bollerne hæve tildækket i endnu en time.
  7. Bag dem i en 200 grader varm ovn (varmluft) i 15-20 minutter; indtil de er gyldne og gennembagte. Du kan prøve at banke en bolle i bunden med din kno, og høre om den lyder hul.
  8. Køl lidt ned på en rist

Bløde boller med skårne rugkerner

I anledning af Store Bededag har jeg også været i køkkenet og bage boller. Det er dog ikke de klassiske “varme hveder” som jeg har lavet, men derimod nogle bløde boller med hvedemel, kardemomme og skårne rugkerner. Rugkernerne giver bid, og passer godt til hvedens og kardemommens milde smag.

Bollerne er helt perfekte til tandsmør, ost og marmelade – især på en lun, dejlig forårsmorgen.

boller med rugkerner

Ingredienser, 8 boller

  • 1 pakke gær
  • 2 dl vand
  • 1 dl mælk
  • 2 spsk olie eller smeltet smør
  • 1 tsk fint salt
  • 1 spsk honning eller sukker
  • 2 dl skårne (eller knækkede) rugkerner
  • 4-5 dl hvedemel
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • Mælk eller sammenpisket æg til pensling

Fremgangsmåde

  1. Kog de 2 dl rugkerner med 2 dl vand i 5-10 minutter; de skal blive bløde, så dine tænder ikke knækker når du prøver at spise bollerne! 😉
  2. Køl kernerne og kogevandet ned til det bliver lunkent.
  3. Bland mælk, olie og honning sammen med kerner og vand, og opløs gæren heri.
  4. Bland i en anden skål 4 dl hvedemel, salt og kardemomme.
  5. Rør det hele sammen. Tilsæt evt. mere hvedemel, hvis det er for vådt.
  6. Ælt dejen i mindst 5 minutter.
  7. Lad dejen hæve en times tid.
  8. Form til 8 boller, og efterhæv i 30 minutter til en time.
  9. Varm ovnen op på 220 grader.
  10. Pensl bollerne med mælk eller æg.
  11. Bag bollerne midt i ovnen ca. 15-20 minutter; de skal være gennembagte og gyldne.

Bløde fuldkorns boller med hørfrø

De “rigtige” bagere bliver færre og færre, mens bake-off vokser sig stadigt større. Prismæssigt er det fint, for bake-off er klart billigere end “den ægte vare” – desværre er bagerens friskbagte brød efter min mening nu også det, der smager bedst. På nær selvfølgelig hjemmebag! Og hvor er det bare heldigt; hjemmebag er ganske billigt at have med at gøre, så længe man har sit basislager i orden. Det betyder, at man har skuffer, der gemmer på diverse meltyper, kerner, nødder og lignende, gerne købt i store mængder på tilbud.

Her til morgen har jeg bagt nogle bløde, saftige fuldkornsboller med hørfrø. Perfekte med ost og syltetøj eller i madpakken. Lav gerne dobbelt eller trippelportion nu du er i gang, hvis du (modsat mig 😦 ) har en fryser, der har plads nok til at gemme dem.

bløde hørfrø fuldkorn boller

Ingredienser, 10-13 stk

  • 5 dl fuldkornshvedemel
  • 5 dl hvedemel
  • 2-3 dl hørfrø
  • 1 æg
  • 1 pakke gær
  • 1 dl kogt vand
  • ca. 3 dl mælk
  • 1 spsk honning
  • ½ tsk salt
  • ½ dl raps- eller solsikkeolie

Fremgangsmåde

  1. Bland det kogte vand med 1 dl mælk, og opløs gær og honning i den lunkne blanding.
  2. I en anden skål blandes de to meltyper, hørfrø og salt.
  3. Det hele blandes sammen, og æg og olie tilsættes.
  4. Tilsæt mælk, indtil dejen er klistret og blød. Ælt i nogle minutter.
  5. Stil dejen til hævning et varmt sted, overdækket med film eller et fugtigt, rent viskestykke. Ca. 30 minutter.
  6. Med en ske formes 10-13 boller, som placeres på en bageplade med bagepapir. Dæk bollerne, og efterhæv, mens ovnen varmer op.
  7. Pensl bollerne med mælk.
  8. Bag bollerne 10 minutter ved 200 grader varmluft. Skru herefter ned til 190 grader, og bag dem færdig – ca. 10 minutter mere.
  9. Server med tandsmør, pålægschokolade og masser af ost og syltetøj! 🙂 Intet slår nybagte boller.

Grundopskrift på sunde müsli-boller

Nybagte müsli-boller er et sikkert hit på morgenbordet. De gør sig også rigtig godt i madpakken som en sødlig eftermiddagssnack når den lille sult melder sig, fordi blodsukkeret ter sig. Jeg har bagt nogle ud fra en simpel, sund grundopskrift – og disse kan varieres i det uendelige. Jeg har givet nogle få bud under opskriften. 

Jeg har spist dem med min mors dejlige, hjemmelavede rabarbersyltetøj. 

mysli_boller_grund

Grundopskrift, 9 små boller

  • 100 g müsli (ikke honningristet. Den slags med rosiner/tørret frugt/nødder/kokos/kerner/etc)
  • 5 dl mel – 50 % hvedemel, 50 % fuldkorns, eks. grahamsmel
  • ½ pakke gær, 25 g
  • 3 dl lunkent vand
  • ½ tsk fint salt
  • ½ spsk olie
  • lille håndfuld havregryn
  • lidt mælk

Fremgangsmåde

  1. Bland i en skål müsli, mel og salt godt.
  2. Opløs i en anden skål gæren i det lune vand. 
  3. Bland mel, vand+gær og olien godt – ælt godt. (Er den for klistret tilsættes lidt mel.) 
  4. Lad hæve i ca. 1 time.
  5. Slå dejen sammen og form bollerne. Lad efterhæve en halv time.
  6. Pensl bollerne med lidt mælk, drys med havregryn, og bag ved 200 grader i 20-30 minutter; indtil de lyder hule, når du banker på bunden af dem.

Variantionsforslag:

  • Riv et æble / en gulerod / lidt squash og bland i dejen.
  • Mos en banan og bland i dejen. 
  • Tilføj flere nødder / kerner / tørrede frugter.
  • Tilføj 1 spsk honning eller sukker.
  • Hak noget mørk chokolade groft og bland i dejen.
  • Brug andre grove meltyper end grahamsmel.
  • Brug i stedet for noget af vandet et syrnet mælkeprodukt, eks. A38 eller skyr.
  • Drys med nødder i stedet for havregryn.
  • Tilføj lidt kokosmel.
  • Tilføj stødt kardemomme og/eller kanel for et krydret twist.

Koldhævede grovboller med gulerod

I torsdags stod dagens program på at se den legendariske kapsejlads i Aarhus’ universitetspark. Jeg fulgtes med Frederik og mødte hans klasse – og eftersom vi skulle ses allerede kl 07:30, var det da oplagt at tage nogle boller med. Jeg gad dog ikke stå eeekstra tidligt op for at ælte, så jeg lavede dejen aftenen i forvejen, lod den hæve i køleskabet, og så skulle bollerne ellers bare smides i ovnen om morgenen; super nemt!

boller_kapsejlads

Billedet til højre viser, hvor mange mennesker der allerede var kl 07:45. Puh, forestil jer hvor proppet der var kl 12:00! 😉

Ingredienser, 25 små boller

  • 7 dl koldt vand
  • 25 g gær
  • 3 tsk fint salt
  • 200 g revet gulerod
  • 200 g havregryn
  • 350 g fuldkornsmel (jeg brugte fuldkornsmel af rug)
  • 350 g hvedemel
  • 2 tsk honning
  • 100 g solsikkekerner
  • 100 g (udblødt/kogt) 5kornsblanding

Fremgangsmåde, dag 1

  1. Opløs gæren i vandet. Bland med de resterende ingredienser.
  2. Spæd til med lidt vand eller mel, hvis konsistensen driller. Det skal være som en mege, meget tyk havregrød – eller en lidt for flydende bolledej.
  3. Fordel dejen i 1-2 store skåle (det hæver nemlig en hel del,) og dæk med film. Stil i køleskabet natten over.

Fremgangsmåde, dag 2

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Fordel bollerne på 2-3 bageplader beklædt med bagepapir – det er nemmest, hvis du bruger to spiseskeer.
  3. Pensl bollerne med æg eller mælk, og bag dem i 20-30 minutter, eller indtil de er gyldne, sprøde og gennembagte.

Spis dem lune med tandsmør og pålægschokolade! Eller kolde som gnave-boller… 🙂

 

Super-boller!

Det her er muligvis de bedste boller jeg har bagt. Nogensinde.

Men det siger næsten også sig selv, når man kigger på, hvilke super-ingredienser der er i: gulerødder, 5 korns blanding, solsikkekerner i massevis og fuldkornsmel. Sunde boller indeed! 😀

gulerodsboller

Ingredienser, 10-12 boller

  • 1 pakke gær
  • 3-4 dl lunkent mælk
  • 200 g fuldkornsmel (jeg brugte rug)
  • 300 g hvedemel
  • 2 store gulerødder, revede
  • 1½ tsk salt
  • 1 tsk honning
  • 1 dl solsikkekerner
  • 2 dl 5 korns blanding

Fremgangsmåde

  1. Rør gæren ud i den lunkne mælk.
  2. Overhæld i en lille skål 5 korns blandingen med kogt vand. Lad stå 5-10 minutter.
  3. Bland i en anden skål hvedemel, fuldkornsmel, salt, solsikkekerner og den udblødte 5 korns blanding.
  4. Rør nu mælk, melblanding, honning og revede gulerødder sammen. Ælt, til dejen bliver smidig. (Tilsæt evt. mere mælk eller mel alt efter konsistens.)
  5. Lad hæve 1-2 timer et lunt sted.
  6. Form til boller, og lad efterhæve 1 times tid.
  7. Pensl med pisket æg, drys med solsikkekerner, og bag i 25 minutter ved 200 grader.

Hjemmelavede fastelavnsboller med vaniljecreme

Indrømmet; bagerens fastelavnsboller fyldt med flødeskum, nougat, syltetøj, vaniljecreme og alskens andet godt, er det bedste af det bedste. Det betyder dog ikke, at man ikke selv kan lave lækre gammeldags fastelavnsboller hjemme i eget køkken! Som på trods af konkurrence fra bageren stadig scorer højt på listen over godt bagværk. 😉 fastelavn1 Ingredienser, 9 (små)  boller

  • 1 dl mælk
  • 60 g smør
  • 40 g gær
  • ½ æg
  • 1/4 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • ½ tsk kardemomme
  • 180 g hvedemel

Ingredienser, vaniljecreme til 9 (små) boller

  • 1 æg
  • ½ spsk maizena (majsmel)
  • 1 dl mælk
  • 1 spsk vaniljesukker

Fremgangsmåde

  1. Lun mælken i en gryde, og smelt smørret heri. Opløs dernæst gæren, når blandingen er blevet ‘lillefingervarm.’
  2. Bland i en anden skål mel, salt, kardemomme og sukker.
  3. Bland først ægget, så melblandingen i gærblandingen. Ælt sammen, til dejen er blød og smidig, og ikke alt for klistret. (Tilsæt evt. mere mel.)
  4. Lad hæve en halv time.
  5. Opvarm i mellemtiden alle ingredienserne til vaniljecremen i en gryde under konstant piskning. Når det når kogepunktet, sluk da for gryden, og pisk videre. Når den cremede konsistens er opnået, hældes cremen i en skål, og drysses med et tyndt lag sukker for at forhindre, at der dannes skind. Lad køle ned i køleskab, mens dejen hæver videre.
  6. Drys mel på et bord, og rul dejen ud i ca. 20×20. Del den i 3×3 firkanter, dvs. 9 stk.
  7. Placer en klat creme på hver firkant, og luk herefter bollerne ved at folde hjørnerne sammen, og trykke sammen ved samlingen. (Pas på, det her synes jeg er meget svært! Hold godt styr på cremen; hvis først der kommer creme ved samlingen, er det næsten umuligt at få bollen lukket sammen ordentligt.)
  8. Lad efter hæve en halv time.
  9. Bag i midten af en ovn på 200 grader i ca. 15-20 minutter.
  10. Lad køle ned, og pynt med glasur. (flormelis+usødet cacaopulver+vand)