Porre, broccoli og bacontærte med fuldkorns-rug-bund

Jeg (og min pengepung!) elsker tærte.

Du kan fylde den med lige, hvad du vil. Og hvad du har. Jeg valgte en masse grøntsager, og så selvfølgelig bacon. Bacon er altid godt.

Bunden laver du selvfølgelig selv; med masser af fuldkorn, rugmel og creme fraiche. Og så må du love mig at holde dig langt væk fra den alt for dyre, færdiglavede bund i supermarkedet, fyld med e-numre og margarine og uden fibre.

tærte m bacon porre brocoli rug 2

Ingredienser, 2 små tærter  – bund

  • 100 g hvid fuldkorns hvedemel
  • 100 g fuldkorns rugmel
  • 100 g hvedemel
  • ½ tsk fint salt
  • 1 dl vegetabilsk olie (raps, solsikke…)
  • 1-2 dl creme fraiche
  • Evt. 1-2 dl vand

Ingredienser, fyld (kan varieres som du vil)

  • 1 broccolihoved
  • 2 porrer
  • Et par gulerødder
  • Et par peberfrugter
  • 1-2 pakker bacon
  • 6-7 æg
  • 1-2 dl creme fraiche
  • Salt og peber. Evt lidt muskatnød.
  • Ost til drys

Fremgangsmåde

  1. Bland salt, mel (alle tre typer), olie og creme fraiche. Tilsæt evt. lidt vand, hvis det ikke hænger sammen. Stil dejen på køl i et par timer.
  2. Rul dejen tyndt ud, og dæk to tærtefade med den. Bag ved 175 grader varmluft i 10-15 minutter.
  3. Skær grøntsager og bacon i små stykker. Steg på en varm pande i 5 minutters tid.
  4. Pisk æg, creme fraiche, salt og peber (evt også muskatnød) sammen.
  5. Fordel fyldet i de forbagte forme. Overhæld med æggemassen, og drys med revet ost.
  6. Bag i ovnen ved 175 grader varmluft i 20-30 minutter, indtil æggemassen er stivnet, og osten gylden.
  7. Server med god salat.

Resterne kan sagtens gemmes i køleskab eller fryser, så bare lav til mange dage. Perfekt til madpakken!

Julekonfekt – helt uden tilsat sukker, mel eller smør! (Raw)

Vi kan ikke ignorere det længere; december står (næsten) for døren. Hvert fald hvis man spørger supermarkederne og indkøbscentrene! Dette faktum kan man udnytte, og bruge det som undskyldning for at lave lækker konfekt – som man tilmed kan spise med god samvittighed. Nedestående opskrift er nemlig sødet naturligt med dadler og honning, og smækfyldt med nødder. Og så smager det fortrinligt serveret med frisk frugt! Uhm.

konfekt raw

Opskriften er på ternene til venstre. Kuglerne til højre får i ingen opskrift på, for det er helt almindelige dadelkugler, som du nemt kan Google en opskrift på.

Ingredienser til konfekt-tern, ca 25 stk

  • 3 dl hasselnøddekerner eller macademianødder
  • 8-10 dadler (uden sten 😉 )
  • 4 dl mandler (gerne smuttede, men slet ikke et krav.)
  • 3 spsk vand
  • Saft og revet skal fra ½ øko citron
  • Kornene fra 1½ vaniljestang
  • 1½ dl honning
  • 1 dl kokosolie (Alternativt: ½ dl vegetabilsk olie blendet med 1 dl kokosmel)
  • Knivspids fint salt
  • Frisk frugt til pynt

Fremgangsmåde:

  1. Blend hasselnødder/macademianødder sammen med dadlerne, til det bliver en ganske tyk grød. (Det er nemmest i en mini-hakke frem for i en almindelig blender). Fordel massen i et jævnt lag i en firkantet form. Stil ¨på køl mens du laver næste lag.
  2. Blend mandler, vand, citron, vanilje, honning, kokosolie og salt. Tilsæt evt. lidt mere vand eller citronsaft; massen skal være lidt tyndere end bunden. Fordel på bunden som har været på køl.
  3. Stil det hele i fryseren i en halv times tid; det er nemmere at skære ternene ud, når det hele er gennemkoldt.
  4. Skær ud i tern, ca 1,5 cm * 1,5 cm. Pynt med frisk frugt.
  5. Opbevares på køl.

Semi-sunde fuldkorns bananmuffins uden fedtstof!

Disse muffins er perfekte til madpakken; de tilfredsstiller den søde tand, samtidig med at de mætter (især pga fuldkornsindholdet!) Og nårh ja, så er der ikke tilsat fedtstof! Perfekte til den lille sult der dukker op om eftermiddagen mellem et par forelæsnings timer. Jeg kunne dog ikke dy mig for at tilsætte mørk chokolade i måske lidt for gavmilde mængder, hvilket ødelægger sundhedskonceptet en smule. 😉

Er du i stedet i humør til mere syndige bananmuffins, så kig HER i stedet for – for nogle gange er det altså lidt sjovere med hvedemel og smør!  😉

sunde banan muffins 2

Ingredienser, 12 stk

  • 2 æg
  • 3 meget modne bananer
  • 1 dl A38 / lignende
  • 150 g grahamsmel
  • 50 g hvedemel
  • 50 g valnøddekerner
  • 100 g mørk chokolade
  • ½ tsk fint salt
  • ½ tsk stødt kardemomme
  • ½ tsk stødt kanel
  • 75 g brun farin / puddersukker
  • 1 tsk bagepulver

Fremgangsmåde

  1. Bland i en skål hvedemel, grahamsmel, krydderier, salt, sukker og bagepulver.
  2. Mos bananerne i en anden skål, og rør mosen sammen med A38 og æg.
  3. Hak chokoladen og nødderne groft.
  4. Rør det hele sammen.
  5. Fordel i muffinforme.
  6. Bag ved 175 grader i 20-30 minutter; til overfladen er gylden, og dejen gennembagt.

Sunde fuldkornsmuffins uden raffineret sukker og fedt

Nogle morgener kræver bare “lidt ekstra”. Og nogle eftermiddage kalder bare på søde sager. For eksempel en god muffin!

Disse muffins er næsten så sunde, som de kan blive. (Måske med mindre man er på low-carb bølgen, og helst undgår kulhydrater til fordel for fedt… 😉 ) De er 100 % fuldkorn, tilsat gulerod og æble, og uden noget som helst fedtstof eller raffineret sukker. Den søde smag kommer i stedet fra en lille smule honning, rent vaniljepulver og æblet.

Dejligt med muffins som uden problemer kan være dagens morgenmad, helt uden at det gør noget! 🙂 Man kan sagtens vælge at tilføje endnu mere lækkert end jeg har gjort her, fx hakkede nødder eller tørrede frugter. Er man ikke i humør til æble/gulerod, kan man i stedet kaste sig over en omgang sunde bananmuffins med valnøddekerner.

sunde muffins

Ingredienser, 10 stk

  • 2 æg
  • 1 spsk honning
  • 1 dl kokosmel
  • 1 dl havregryn, finvalsede
  • 1 dl fuldkornsmel (fx grahamsmel eller fuldkornsrugmel)
  • Kornene fra 1 vaniljestang
  • 1 tsk kanel
  • ½ tsk kardemomme
  • ½ tsk nelliker
  • ½ tsk fint salt
  • 1 stor revet gulerod
  • 1 revet æble
  • 2 tsk bagepulver

Fremgangsmåde

  1. Bland i en skål: havregryn, kokosmel, fuldkornsmel, krydderier, bagepulver og vanilje.
  2. Riv gulerod og æble og bland i.
  3. Pisk i en anden skål æg og honning sammen til en luftig masse.
  4. Vend forsigtigt æggene i – pas på du ikke rører for meget, så luften forsvinder fra æggene igen.
  5. Fordel i ca. 10 muffinforme, og bag i en halv times tid ved 200 grader. (Ikke varmluft).

Squash og gulerods kage med cream cheese frosting

Jeg har før lavet en kage med squash og gulerod. Og en gulerodskage. De opskrifter var dog ikke helt syndige nok i forhold til, hvad jeg i går gik og havde lyst til. Derfor måtte jeg finde en ny opskrift på en ekstra luftig, snasket og syndig kage.

Det blev til en squash og gulerodskage med nødder, cream cheese frosting, blød, lækker dej og masser af sukker – ren kage-lykke!

squash_gulerod_kage

Ingredienser, 1 lille springform

  • 200 g flødeost
  • flormelis og vaniljesukker efter smag
  • 250 g revet gulerod og/eller squash
  • 50 g valnøddekerner/hasselnøddekerner, hakket
  • 150 g hvedemel
  • 150 sukker
  • 2 æg
  • 2 tsk kanel
  • ½ tsk nelliker
  • ½ tsk ingefær
  • ½ tsk kardemomme
  • Knivspids fint salt
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • Evt: rosiner, hakket chokolade

Fremgangsmåde

  1. Riv squash og gulerødder, og vrid væske ud af dem.
  2. Bland hvedemel, krydderier, hævemidler og hakkede nødder godt.
  3. Pisk sukker og æg sammen til en luftig masse, og vend sammen med melblandingen.
  4. Bland dejen med revede grøntsager, og tilsæt evt. rosiner og/eller chokolade, hvis du har lyst. 🙂
  5. Bag i ca. 45 minutter ved 180 grader – indtil kagen er fast hele vejen igennem. (Tjek med en kniv el. lign.)
  6. Når kagen er kølet af, piskes flødeost sammen med vaniljesukker og flormelis, til den er sød nok. Frostingen fordeles på kagen, som spises i godt selskab og med god te til!

Helt fedtfri squash-gulerods kage

Jeg lavede i sidste uge en dejlig lasagne med squash og gulerødder. Dog var der rester af begge grøntsager – og den oplagte løsning på det “problem” var uden tvivl en kage! 😀

Kagen lavede jeg helt og aldeles fedtfri – og den var slet ikke tør! Nu må næste køkkeneksperiment blive også at skrue ned for sukkeret! 😉

fedtfri_squash_gulerod_kage

Men ak, jeg fik ikke et billede af kagen med glasur på. Så i må klare jer uden. Heldigvis var det også bare en flormelis+vand+cacaopulver glasur, og ikke en lækker cream-cheese en af slagsen. Det kunne ellers være perfekt til!

Ingredienser, 1 springform/ca. 6-8 personer

  • 2 æg
  • 1 dl sukker
  • 1 dl brun farin
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 280 g revet gulerod og squash
  • 1 tsk kanel
  • ½ tsk kardemomme
  • 2 tsk bagepulver
  • ca. 4 dl hvedemel

Fremgangsmåde

  1. Pisk æg og sukker til en lys, skummende masse.
  2. Bland i en anden skål hvedemel, krydderier og bagepulver godt.
  3. Bland mel, æggemasse, revede grøntsager og yoghurt grundigt.
  4. Fordel i en springform og bag i 50-60 minutter ved 175 grader.
  5. Pynt evt. med glasur – chokolade, eller endnu bedre cream-cheese! 🙂

 

Gulerods-boller med solsikkekerner

Hjemmebagte gulerods-boller er nu en lækker ting. Spist med ost og syltetøj – himmelsk.

Opskriften her er kæmpe. Divider bare målene, alt efter hvor mange boller du ønsker.

gulerodsboller med solsikkekerner

Ingredienser, lidt over 30 stk

  • 50-100 g havregryn
  • 1 L lunkent vand
  • 30 g gær
  • 1 tsk sukker
  • 30 g fint salt
  • 1 kg hvedemel
  • 400 g speltmel
  • 6 store, revede gulerødder
  • 100-150 g solsikkekerner

Fremgangsmåde

  1. Rør dejen sammen i en stor skål – kun så meget mel, at dejen akkurat slipper siderne. (Husk; gæren skal som det første opløses i det lunkne vand.)
  2. Ælt den hernæst grundigt i 5-10 minutter, indtil den bliver glat.
  3. Tilsæt revede gulerødder, havregryn og kerner. Ælt, til alt er godt blandet.
  4. Lad hæve tildækket i ca. 3 timer. (Til dobbelt størrelse.)
  5. Ælt dejen, og form bollerne. Lad efterhæve i 30 minutter.
  6. Pensl med æg, og bag i 15-20 minutter ved 180 grader.