Saftig, blød kanelkage

Sund? Ikke ligefrem. Kalorierne værd? Bestemt!

Kanelkagen her er fyldt med kærnemælk og kærlighed! Bagt til søde Frederik som har haft en lang dag – han har for søren både sovet over sig, og måtte tage bussen fordi cykellåsen var frosset fast. (For nøj, hvor er det også koldt pt.!) Og i bussen endte han sågar med en bøde på 750 kr. Øv øv øv – kage måtte der jo næsten til, så.

kanelkage2

kanelkage1

Ingredienser, kage, 1 springform

  • 50 g margarine, smeltet
  • 160 g sukker
  • 2,5 dl kærnemælk
  • 200 g hvedemel
  • 1½ tsk natron
  • 2½ tsk kanel, stødt

Ingredienser, glasur

  • 1/4-½ dl stærk stærk kaffe
  • 90 g flormelis
  • ½ spsk usødet kakaopulver
  • 15 g smeltet smør/margarine

Fremgangsmåde

  1. Pisk smeltet margarine og sukker. Pisk dernæst kærnemælken i.
  2. Bland i en anden skål mel, natron og kanel.
  3. Bland det hele sammen, og hæld i en form. Bag i 25-30 minutter ved 200 grader i midten af ovnen.
  4. Når kagen er kold, pyntes den med glasuren, som laves ved at blande alle ingredienserne grundigt.