Mors hjemmelavede no-bake cheesecake

Mors hjemmelavede no-bake cheesecake med bær-topping er uden tvivl på listen over yndlingskager og desserter. Og jeg har været så heldig at blive mødt af sådan en af slagsen på mit weekendbesøg hos familien på Vestfyn. Den kan toppes med lige den bærkompot man ønsker, fx blåbær eller hindbær.

cheesecake

Den kan virkelig, virkelig anbefales – på trods af at den ikke ligefrem er slankende 😉 Man kan spise uanede mængder, og så er den dejlig nem at lave.. Specielt fordi der ikke er husblas involveret i toppingen, og fordi den ikke skal bages!

Ingredienser, 1 tærtefad

  • ½ pakke digestivekiks
  • 30 g smør
  • 250 g bær af eget valg – evt. sukker til sødning
  • 1 tsk kartoffelmel
  • 250 g flødeost (Philadelphia er at foretrække)
  • 150 g flormelis
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2½ dl piskefløde

Fremgangsmåde

  1. Knus kiksene og bland med smeltet smør. Fordel i bunden af en tærteform, og stil på køl.
  2. Kog bærrene møre. Smag til med sukker, og jævn med kartoffelmel udtrørt i lidt vand. Afkøl.
  3. Rør flødeosst, flormelis og vaniljesukker sammen. Bland med pisket fløde.
  4. Fordel osteblandingen på kiksebunden og slut af med bærtopping. Stil på køl indtil servering.
  5. Spis, spis, spis!
Reklamer