Frikadeller med grøntsager

Når kødet skal række lidt længere, og når maden skal være lidt sundere, er det en god idé at pifte eksempelvis frikadellefarsen op med en god gang revet/hakket grønt. Revede gulerødder, fintsnittet hvidkål, porrer, aubergine, osv osv. Så er der pludselig fars nok til en frikadellebunke som rækker både til i dag, til i morgen, og til fryseren.

frikadeller

Ingredienser, 2 personer i 2-3 dage (eller til fryseren!)

  • 500 g magert, hakket svinekød. (Evt. svin/kalv)
  • 1 æg
  • 1 spsk mel
  • 1-2 spsk havregryn
  • 1 fed hvidløg
  • ½-1 dl mælk
  • 3 revede gulerødder, 1 revet aubergine, eller noget helt tredje
  • Salt og peber
  • Timian
  • Evt andre krydderier efter smag. Eller hakkede soltørrede tomater. Eller smuldret feta. Eller oliven i små stykker…

Fremgangsmåde

  1. Rør farsen sammen af alle ingredienserne. Spæd til med mere mælk hvis den bliver for tør – eller mere havregryn, hvis den bliver for våd.
  2. Lad den hvile i køleskabet i1-2 timer.
  3. Steg på panden i små klatter i lidt smør/margarine.

Server med kogte kartofler/hasselbach kartofler, sovs og salat. Eller stuvet hvidkål. Eller bare en masse salat.

Reklamer

Sunde banan muffins med valnøddekerner

Har du lyst til kage? Eller har du lyst til brød? Eller har du et par overmodne bananer liggende? Intet problem! Jeg har nemlig skabt en opskrift på nemme, sunde og ganske velsmagende banan muffins – som også sagtens kan bages som et helt bananbrød i stedet.

 

Ingredienser, 10 muffins

  • 10 g fedtstof
  • 15 g sukker
  • 1 æg
  • 2 meget modne, meget mosede bananer
  • ½ dl mælk
  • 50 g hvedemel
  • 60 g rugmel
  • 40 g havregryn
  • 100 g valnøddekerner, hakkede
  • ½ tsk vaniljesukker (eller bare korn fra vaniljestang)
  • 1 ½ tsk bagepulver
  • 1 tsk kanel
  • Evt en håndfuld rosiner eller chokoladestykker

Fremgangsmåde

  1. Pisk fedtstof, sukker, æg og mælk sammen.
  2. Bland hvedemel, rugmel, havregryn, bagepulver, vaniljesukker og kanel.
  3. Mos bananerne.
  4. Bland alt ovenstående sammen, og tilsæt derudover nødder og evt. rosiner/chokolade.
  5. Fordel i ca. 10 muffinforme, og bag ved 180 grader i 30 minutter. (Plus minus – hold øje! De er færdige, når en strikkepind kan stikkes i en muffin og komme ren op.)

De er fantastiske lune! Og dejlige i madpakken!

Havregryns småkager

Livet som hjemmefra-flyttet ungt menneske kunne ikke andet, end blive skudt i gang med en stor portion havregryns småkager med mørk chokolade. De har en dejlig duft af kanel, holder sig sprøde og knasende i lang tid efter bagning, og kan sagtens fryses ned.

 

Ingredienser, 30 stk

  • 100 g smør
  • 100 g farin
  • 50 g sukker
  • 1 æg
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • 100 g hvedemel
  • 1/2 tsk natron
  • 1/2 tsk stødt kanel
  • 120 g havregryn
  • Evt. hakket chokolade eller rosiner

Fremgangsmåde

  1. Pisk smør, farin og sukker sammen.
  2. Pisk ægget i.
  3. Bland de tørre ingredienser – og tilføj til sukker/ægge-massen.
  4. Bland grundigt, og tilsæt chokolade/rosiner.
  5. Placer på bageplade med bagepapir – det går let med en spiseske.
  6. Bag 10-12 min ved 175 grader.
  7. Afkøl på rist.