Kokos cookies

En skuffe FYLDT med kokosmel resulterede i skabelsen af disse fine kokos cookies, som var fyldt med forårsfornemmelser i det lune forårsvejr! Havde jeg haft hvid chokolade i gemmerne, var dette helt klart blevet tilføjet dejen i gavmilde mængder.

kokos cookies 3

Ingredienser, ca. 20 stk

  • 100 g kokosmel
  • 75 g havregryn
  • 2 æg
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 75 g brun farin
  • 50 g sukker
  • flormelis til drys
  • Knivspids salt
  • 200 g hvedemel
  • 50 g grahamsmel/lignende fin fuldkornsmel
  • 150 g smeltet smør/margarine
  • 1½ tsk vaniljesukker, eller kornene fra ½-1 vaniljestang
  • Evt: hakket hvid chokolade!

Fremgangsmåde:

  1. Smelt smør/margarine.
  2. Bland hvedemel, fuldkornsmel, havregryn, vaniljesukker, natron, bagepulver, kokosmel, salt og evt. hakket chokolade.
  3. Pisk det nu lune smør/margarine sammen med sukker, brun farin og æg.
  4. Bland det hele sammen.
  5. Fordel i ca. 20 klumper, og form dem til cookies.
  6. Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader i 20-30 minutter (alt efter størrelsen). De skal være let gyldne.
  7. Når de er kølet ned drysses med flormelis.