Kikærtegryde (vegansk)

Som altid en gryde/pande ret, hvor du kan erstatte det meste, med hvad du lige har i skabene.

Retten smager bedst hvis du serverer den med pasta/ris/speltkerner/andet, og drysser gavmildt med ost. 🙂

Hvis du er i humør til noget ikke-vegansk, kan du selvfølgelig også tilsætte diverse rester af kød, som køleskabet måtte gemme på.

Ender du med rester af denne ret, kan du med fordel bruge dem i en æggekage/omelet/frittata. Eller som fyld i pirogger.

kikærtegryde2

Ingredienser, 2-3 personer

  • 2-3 gulerødder
  • 1 stort løg
  • ½ spidskål
  • 1 stor dåse tomatpure
  • 1 dl vand
  • 1 dåse kogte kikærter (eller et par dl hjemmekogte)
  • 1½ dl majskerner
  • 1 tsk timian
  • 1 spsk soya
  • 1 tsk honning
  • ½ tsk fiskesovs
  • Salt og peber
  • Lidt olie til stegning

Fremgangsmåde

  1. Hak løget, og skær gulerødder og kål i små stykker. Svits det i olie i et par minutter.
  2. Tilsæt resten af ingredienserne, og lad simre ved lav varme med låg i mindst fem minutter.
  3. Smag til med salt og peber.
  4. Server med fx ris, pasta eller kerner af en art. Og revet ost!
Reklamer

Definitionen af sundhed: nem grønkålssalat

Grønkål er en ægte vinter-råvare. Og den er super god for dig; smækfyldt med vitaminer, fibre og smag! Og kålen er billigt. Og så kan du bruge den både bagt, kogt, råt, stegt og blancheret – for søren, der er jo ikke det, grønkål ikke kan! 😉

Jeg har lavet en frisk grønkålssalat, som passer rigtig godt til… ja, det meste! Både fisk, tærter, kød, kikærtefrikadeller, lasagne… Og madpakken!

grønkålssalat

Ingredienser, 2-3 personer som tilbehørsret

  • 5-6 “stilke” grønkål
  • 2 røde peberfrugt
  • 15-20 røde druer
  • 1 rødløg
  • Saft fra 1/4 citron
  • 1 tsk sød sennep
  • 2 spsk balsamico
  • Lidt friskkværnet peber og en knivspids salt

Fremgangsmåde

  1. Fjern den groveste del af grønkålsstilkene. Snit de grønne blade RIGTIG fint.
  2. Skær peberfrugt, løg og druer i mindre stykker.
  3. Bland en dressing af citronsaft, sennep, balsamico, salt og peber.
  4. Vend det hele sammen, og lad det gerne stå og “trække” i køleskabet i dressingen, mens du laver resten af aftensmaden. 🙂

Super sund og smæskelækker suppe (med fisk!)

Fedtfattig? Tjek.

Fyldt med grøntsager? Tjek.

Fisk? Tjek.

Nem? Tjek.

Mættende? Tjek.

Smæskelækker? Tjek!

Suppe er helt fantastisk nu hvor efteråret nærmer sig, inklusive den uundgåelige kulde, regn og blæst. Når gryden tilmed fyldes med masser af fisk, grøntsager og dejlig smag, bliver det lidt nemmere at glemme det kedelige vejr, og i stedet fokusere på træernes skønne farver. Og så er det da en dejlig bonus at man kan spise den med 100 % god samvittighed, for den kan næsten ikke blive sundere! 🙂

fiskesuppe

Ingredienser, 4 personer

  • 6 dl fiske eller grøntsagsfond
  • 4 dl mælk
  • 1 stort løg
  • 250 g champignon
  • 1 bundt springløg
  • ½ bundt frisk persille
  • 1 lille chili
  • ½ citron
  • 5-600 g hvid fisk (jeg brugte kuller. Torsk eller ising eller lignende er også godt!)
  • 250 g grønne bønner
  • 500 g kartofler
  • ½ spidskål
  • Salt og friskkværnet peber
  • 1 spsk olie

Fremgangsmåde

  1.  Hak løget og snit kålen. Steg det ved middelvarme i en gryde i ca 5 minutter i olien.
  2. Skær kartofler og champignon i mundrette bidder, og svits dem med i et par minutter.
  3. Tilsæt fond og mælk, og kog op.
  4. Lad retten simre i 20-30 minutter, indtil kartoflerne er møre.
  5. Snit forårsløg og chili fint og skær bønnerne i mundrette bidder. Tilsæt det sammen med fisken, og kog op igen.
  6. Lad suppen koge i 4-5 minutter, og del herefter fisken i mindre bidder med et par gafler.
  7. Smag suppen til med salt, peber, citronsaft og finthakket persille.
  8. Server evt. med hjemmelavede rugbrødscroutoner eller groft brød med smør.

Efterårssuppe med bacon, kål og rodfrugter

Her gik jeg og troede, det var svært at lave en god suppe. Dette havde jeg baseret ud fra… tja, det ved jeg ikke engang. Jeg havde hvertfald aldrig rigtig prøvet – indtil i går! Og minsandten, det var slet ikke svært, tidskrævende, eller med dårligt resultat. Jeg er positivt overrasket over, hvor lækkert en gang rodfrugter og bouillon-terninger kan blive, når det blot bliver ledsaget af bacon, hvidkål og kærlighed! 🙂 Super billigt, super mættende, og helt perfekt til de mange kolde, våde, mørke efterårsaftener vi går i møde.

efterårssuppe

Ingredienser, 4 personer, eller 2 personer i et par dage:

  • ½ hvidkål skåret i tern
  • ca. 1 kg blandede rodfrugter (evt. fra en pose rodfrugtsmix – gulerod, persillerod, pastinak, kartofler, rødbede…)
  • 1½ bundt forårsløg eller 1 bundt porrer
  • 1½ L grøntsagsbouillon (fra fond eller terninger – eller hjemmelavet, hvis du er sej!)
  • 1 pakke bacon skåret i tern (ca. 100-150 g)
  • salt og peber
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 2 pressede fed hvidløg
  • Brød og smør til servering

Fremgangsmåde

  1. Svits bacon til det er let brunet, og tilsæt så hvidkålen, som steges med, til den er blevet lidt blank. (Brug evt et skvæt olie, hvis det begynder at brænde fast.)
  2. Skræl og skær rodfrugter og porrer/forårsløg i mundrette stykker, og svits med i gryden i 4-5 minutter.
  3. Overhæld det hele med bouillon og kog op. Tilsæt hvidløg og ingefær. Lad simre i ca. 20 minutter, eller til rodfrugterne er møre.
  4. Skum af undervejs ( = fjern urenheder/skum som ligger på overfladen med en ske.)
  5. Smag til med salt og peber, og server brændvarmt, med groft, friskt brød og smør.