Mad-glad ferie til Island

Jeg er netop vendt hjem efter 3 smukke uger på fantastiske Island. Jeg har sammen med min dejlige kæreste oplevet landet fra flere sider. Vi har nemlig både været på den klassiske gyldne-cirkel turist-tour med gejser, vandfald og nationalpark,  og vi har besøgt turist-steder i hovedstadsområdet. Derudover har vi også brugt en uge på den lille ø Heimaey, som var mere afdæmpet.

pletskud

Det blev til riiigtig mange fotografier på turen – her er nogle få pletskud. Billederne tv. og i midten er fra Heimaey, mens billedet th. er vandfaldet Gullfoss.

syndige butikker

Når man handler i Island ser man hurtigt hvor amerikansk præget deres fødevaremarked er. Mærkevarer som findes i USA findes med stor sikkerhed også her – blandt andet i supermarkedet “Kostur,” som netop specialiserer sig i amerikanske varer. Derudover er udvalget mange steder også ganske imponerende – især når det kommer til bland-selv-slik. (Som i øvrigt er halv pris mange steder om lørdagen!)

fiskemarked

Ved havnen i Reykjavik findes “Kolaportid,” hvilket er et indendørs, permanent loppemarked. Her er både tøj, bøger, skrammel… og mad! Islandske specialiteter i massevis. Her ses en god gang tørfisk og en god gang rejer. Der var dog også meget andet, eksempelvis islandsk bagværk (som “flatkökur/fladbrød” og det islandske svar på rugbrød, hvilket mest er et brød med sirup/sukker af en eller anden art,) hummer, halvråddent hajkød og diverse udskæringer fra lam.

Herudover er der utallige fancy restauranter som disker op med de mest fantastiske fiskeretter og lokale specialiteter – det var SU-budgettet dog desværre ikke helt frisk på. Til gengæld er jeg så heldig at have en farmor, som sagtens selv kan fremtrylle helt friske (og store!) hvidløgsstegte hummerhaler som smager så godt, at man ikke kan nå at tage billeder af sagerne, inden folk har raget til sig, og man selv sidder med smør-indsmurte fingre.

Jeg glæder mig allerede til at komme afsted igen, selvom der nu nok kommer til at gå nogle år. 🙂

Heimaey, Island – og en masse lam!

Jeg og soede Frederik befinder sig lige nu paa den smukke oe Heimaey syd for Island. Vejret er koldt, vaadt og blæsende, men her er alligevel fantastisk at være; alle er saa soede, og her er helt utrolig flot overalt. Se bare:

eyjar

Kulinarisk set bliver vi forkælet; indtil videre har vi allerede spist islandsk lammelaar, masser af skyr, fisk fanget af farbroderen, og diverse specialiteter som eksempelvis flatkökur med hángikjöt. I butikkerne har vi ogsaa fundet skoere ting – eksempelvis et lammehovede! Det undlod vi dog at koebe, og kastede os i stedet over yoghurt- og slikafdelingerne.

lam

Forventningens glæde: tur til islandsk supermarked

I juli tager kæresten og jeg til Island. Og mand hvor vi glæder os! Ud over naturen, min familie, attraktionerne og meget mere, er det især maden som jeg ser frem til.

Den islandske cuisine er fantastisk, men ligeså er en helt almindelig tur i  et islandsk supermarked. (Okay okay – det kan godt være det bare er mig, som savner barndommens lækkerier! 😉 )

Jeg glæder mig så fantastisk meget, at jeg har lavet en liste over et lille udpluk af de ting, jeg skal frådse i i juli måned sammen med søde Frederik:

island

1: Skyr

Danskerne kender godt skyr efterhånden. Den super sunde  islandske yoghurt-type sælges i de danske supermarkeder, og bruges især i neutral variant til alt fra  morgenmad, kartoffelsalat og til det søde køkken. Men den ægte, islandske skyr er mere end det. Der findes mange, mange smagsvarianter. Og tro mig, de er tusinde gange bedre, end de forsøg, de danske mejerier har fremtryllet.

2: Engjathykkni

Dette er også en yoghurt-type. Bare en voldsomt usund en! Det er en “dessert-yoghurt”, fyldt med sukker, og med knasende, små chokolader til at drysse over. På billedet ses en med karamel-smag (i know! mums!) men der findes også her et utal af variationer.

3: Hángikjöt og flatkökur

Hángikjöt kan groft sagt sammnelignes med den danske hamburgerryg. Her er der bare tale om røget lam. Serveret som pålæg på brødtypen flatkaka (et fladbrød) med en masse smør får man en utrolig lækker hapser.

4: Cheerios og Cocoa Puffs

Disse morgenmadsprodukter er meget mere amerikanske end de er islandske. Dog sammenligned jeg dem stadig med island, da de forhandles der, modsat i DK. Og NEJ, det smager slet ikke i nærheden af de danske versioner fra Nestlé!

5: Hardfiskur

Hardfiskur er fisk. Tørret og saltet. Det lugter RIGTIG meget af fisk – men smager fortrinligt. Dog er det vist kun de, der kender tørfisken fra barnsben af som bryder sig om det – jeg har hvertfald ikke erfaret en eneste “tilkommer” som er bare en smule glad for den lugtende delikatesse. (Og slet ikke, når jeg og mine islandske (og grønlandske) familiemedlemmer glædeligt dypper fisken i smør! 😉 )

6: Hummer

Min farmor og farfar bor på Heimaey; en lille fiskerø ud for Islands sydkyst. Her har jeg altid spist mig mæt i hummerhaler som er blevet tilberedt på lækreste vis af farmor. Især hvidløgs-ovnbagte haler og hummersuppe er gode minder.

7: Nammi

Nammi er det islandske ord for slik. Har man været en tur i en delikatesse-chokoladebutik inden for de sidste par år har man sikkert opdaget, at især den islandske tendens med lakrids svøbt i chokolade er kommet til Danmark. For for søren, det er gode, søde sager! Og på island drukner man i lakrids-chokolade i det ene rene lykke-slik-ædeorgie efter det andet.