Spaghetti med laks, ærte og porre sovs

Nu må foråret godt snart dukke op. Sådan rigtigt. Med solskin, plusgrader om natten, fuglekvidren, en masse blomster – og alle de dejlige råvarer, der følger med! Hvor jeg glæder mig til friske asparges, rabarber og radiser. For ikke at tale om alle de mange råvarer, der følger efter, når først foråret rigtigt skydes i gang.

Denne ret leder tankerne lidt hen mod lysere tider; den er hvert fald forårsfin med de grønne ingredienser, og dejlig frisk. Og når man som jeg elsker fisk, kan det jo ikke blive bedre, med al den laks, der er i.

spaghetti laks

Ingredienser, 2 personer

  • 2-3 laksefileter (uden skind og ben)
  • ca. 200 g fuldkornsspaghetti (lidt mere hvis i er meget sultne, lidt mindre hvis i ikke er!)
  • ½ pose frosne ærter
  • 1 stor eller 2 små porrer
  • 1 grøntsags bouillon terning
  • 1 tsk maizena
  • 2 dl vand
  • ca. 1 spsk grøn pikant ost (eller brug evt. 1 dl fløde eller madlavningsfløde, eller flødeost med anden smag)
  • 1 spsk olie
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Snit porrerne, og svits dem ved lav varme i olien på en pande i et par minutter.
  2. Skær laks i små bidder, og sæt den i panden. Tilsæt også ærter.
  3. Tilsæt vand og smuldr bouillonterningen i. Kog det hele op, indtil terningen opløses.
  4. Rør maizenaen i lidt ad gangen. Kog et par minutter.
  5. Til sidst røres pikantost eller fløde i retten. Smag til med salt og peber.
  6. Kog spaghettien al dente. Dryp den af, og vend den sammen med lakse/porre/ærte sovsen.
  7. Server gerne med grøn salat og feta.
Reklamer

Flytning, eksamenslæsning, juletid og en pastasalat

Puh, der er travlhed i december. Sikke en voldsom trængsel og alarm, kan jeg næsten tillade mig at sige.  Ud over at jeg skal finde tid til at pakke hele lejligheden ned og flytte (vi skal være ude af nuværende lejlighed allerede denne weekend!) skal jeg også forberede mig til en deeeejlig mundlig eksamen i fysiologi og anatomi. Suk. Alt sammen i en periode som i forvejen er tidspresset med hensyn til småkagebagning, julegaveindkøb og andre hyggelige julegøremål.

Derfor er bloggen heller ikke topprioriteten for tiden, ligesom aftensmaden pt. ikke kører efter madplan, men derimod efter “hvad-kan-vi-lige-overskue-og-finde-tid-til” plan. En dejlig pastasalat blev det til i går, indeholdende kylling, grøntsager, fuldkornspasta og basilikum-pesto. (Færdigkøbt pesto. Ups!) I får igen opskrift, for det er retten alt for nem til; bland blot yndlingspestoen med grøntsager, pasta og stegt kylling, krydr med salt og peber og server med dressing eller hytteost. Velbekomme. 🙂

pasta_med_pesto

Fuldkornspasta med spinat/champignon sauce

champignon,spinat

SÅ bliver det heller ikke nemmere!

I anledning af at jeg her til aften kun skulle lave mad til mig selv og ikke også til kæresten min, lavede jeg en nem ret med champignon! En ingrediens, som jeg holder meget mere af, end han gør. 😉

Sammen med løg, spinat (fra frost), bouillon, madlavningsfløde og fuldkornspasta blev der skabt en grøntsagsfuld, økonomisk ret, som smagte deeejligt.

Ingredienser, 2 personer

  • 1 bakke champignon
  • 1 dl mager madlavningsfløde
  • 0,5 bouillonterning
  • 0,5 pose frossen, hakket spinat
  • salt og peber
  • 1 stort løg

Fremgangsmåde

  1. kog pastaen som pakken angiver.
  2. svits finthakket løg i et par minutter, og tilsæt derefter champignon i skiver.
  3. bland bouillonterning og 1,50dl pasta-kogevand, og tilsæt dette til panden med løg og svampe.
  4. Tilsæt (optøet) spinat.
  5. til sidst smages til med madlavningsfløde, salt og peber.

Frisk forårs-pastasalat

What’s not to like? Pasta, oliven, grøntsager, lime… Mums!

pasta_penne2

Ingredienser, 4 personer

  • 200 gram fuldkorns pasta penne
  • ca. 5 cherrytomater
  • 1 peberfrugt
  • ½ agurk
  • 1 lille rødløg
  • 1/4 lime
  • en håndfuld oliven
  • en håndfuld feta
  • evt. en sjat olivenolie

Fremgangsmåde

  1. Kog pastaen og lad den køle helt ned.
  2. Snit grøntsagerne fint, og hak løget.
  3. Bland det hele sammen og smag til med limesaft. Tilføj lidt olivenolie hvis du er til den slags. 🙂

Pasta med kødsovs + fyldte peberfrugter

Det smarte ved kødsovs/chili con carne er, at resterne kan genanvendes på et utal af måder. I går spiste kæresten og jeg pasta med kødsovs – i dag fik vi peberfrugter med fyld af kødsovs. Sundt, nemt og lækkert!

pasta_med_kødsovs

fyldte_peberfrugter

Ingredienser, Kødsovs til 2 dage

  • 1 løg
  • 1 presset hvidløgsfed
  • Lidt olie
  • 2-3 revede gulerødder
  • ½ broccilihoved/andre grøntsager
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 350-400 g hakket kød, magert
  • Oregano, salt, peber, spidskommen

Ingredienser derudover

  • 2 peberfrugter
  • fuldkornspasta til 2 personer, 1 dag
  • Revet ost

Fremgangsmåde, kødsovs

  1. Skær løget i små stykker, og svits det sammen med det pressede hvidløgsfed i lidt olie i en mellemstor gryde.
  2. Når løget har taget farve, svitses kødet med.
  3. Når kødet er brunet, tilsættes gulerødder, andre grøntsager samt hakkede tomater.
  4. Der smages til med krydderier.
  5. (Maizena mel kan evt. tilsættes, hvis sovsen er for flydende.)
  6. Server med fuldkorns pasta/spaghetti

Fremgangsmåde, fyldte peberfrugter

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Skær peberfrugterne over i halve, og fyld dem med kødsovs. Drys med ost.
  3. Bag i ca. 30 minutter.

Andre idéer til genanvendelse af kødsovsen eller en portion chili con carne:

Fyldte svampe/tomater/squash
Pizza/pizzasnegle
Pirogger (opskrift hertil er på vej 🙂 )
Lasagne

 

 

 

Pastasalat med kylling og hvidløgsdressing

Rester fra kyllingen? Lav pastasalat! Nemt, lækkert, sundt og billigt. 🙂

pastasalat med kylling

Ingredienser, 2 personer

  • 50-100 g kogt og afkølet fuldkornspasta
  • ½ peberfrugt
  • stor håndfuld ærter
  • stor håndfuld majs
  • Kyllingerester (eller alternativt tun fra dåse eller røget laks)
  • 2 gulerødder
  • 2 spsk mager creme fraiche
  • 1 tsk sennep
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 tsk paprika
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Skær alt på nær pastaen i små stykker, og bland i en skål.
  2. Bland en dressing af creme fraiche, presset hvidløgsfed, sennep, paprika, salt og peber.
  3. Bland det hele og server! Nemt nemt nemt.