Fredagens mad på Northside Festival

I går fandt første dag på Northside Festival 2015 sted.

Jeg fik bekræftet, at Alt-J er intet mindre end fantastiske. Og at José Gonzalez og Jack Garrat er virkelig dygtige! Dizzy Mizz Lizzy fik (som altid) startet en nostalgisk fest blandt publikum, mens Wu Tang Klan fik hele Ådalen til at kaste håndtegn i takt. Sidstnævnte betragtede jeg oppefra fra en balkon – wauw, det så imponerende ud, med sådan et hav af (hvad, 20.000-30.000?) dansende mennesker.

I løbet af dagen fik jeg snuset lidt rundt på pladsen, og studeret de utrolig mange mad- og drikke boder. Pladsen emmede af hygge allerede fra åbningstidspunktet, og jeg tror, at de kolde drinks og is solgte utrolig godt i varmen. Jeg smagte hyldeblomstisen med birkesaft fra Skarø – forfriskende og lækkert!

northside1

Da det nærmede sig aftensmadtid var det altså svært at vælge. Northside tilbyder omkring 40 (økologiske!) spisesteder, så udvalget var jo enormt.

Jeg overvejede frikadelleburgeren, men lod alligevel være.

northside13

Den skulle dog efter sigende smage godt, selvom mængden af frikadelle ikke helt matchede mængden af brød – så det sidste af burgeren blev lidt for tørt.

Jeg havde tidligere haft kigget på Mikuna, og egentlig ville jeg gerne have spist deres Mulli’n; vegetarisk gryderet med “hemmelige krydderier”. Spændende! Men da sulten endelig meldte sig, lå Mikuna i stik modsatte ende af hvor jeg befandt mig, og det virkede desværre lidt for uoverskueligt at kæmpe mig gennem menneskemængden.

northside14

I stedet fandt jeg Annapoorna Mumbai, et indisk spisested. Jeg syntes deres Vindaloo Curry så super lækker ud, så den købte jeg. Men ak, jeg skulle af med 95 kr! For én skål. Selvom der stod 75 kr på skiltet!  Jeg fik ikke engang brød med, som jeg ellers havde troet, fulgte med.

northside12

Jeg trøstede mig med, at det så lækkert og mættende ud, så måske var de knap 100 kr godt givet ud.

Men øv, jeg blev faktisk skuffet. Mængden af curry var alt for lille i forhold til mængden af hvide ris. Men værre endnu; det smagte ikke rigtig af noget. Der manglede virkelig salt og generelt bare krydderier og noget “pow!” som jeg ellers altid tænker, at god, indisk mad skal indeholde. Det mættede fint, men jeg synes nu slet ikke, det var mine hårdt opsparede 95 kr værd. Det var kedeligt.

Jaja, i dag, lørdag, er der atter en dag. Måske jeg endelig når ned til Mikuna, eller finder noget andet spændende.🙂

(Så må jeg bare håbe, at jeg kan abstrahere fra, at min næste og skuldre er blevet røde af al den sol!😉 )

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s