Hawaii pizza med hvid hvede

Sommetider er det altså bare pizza, man har lyst til, og ikke andet. Sådan var det forleden – måske det skyldtes, at jeg har fået fingrene i en aluminiums pizzaform? Måske.

Pizza blev det hvert fald til. Nogle ganske runde, og meget sprøde nogle, endda!

Hawaii. Med løg! Og med hvid hvede i bunden.

(Jeg tror jeg har fået en “arbejdsskade” gennem mit studie Ernæring og Sundhed; intet bagværk uden fuldkorn…😉  )

hawaii2

 

Ingredienser, 3 pizzaer, bund:

  • 500 g hvedemel
  • 500 g hvid hvede (eller alternativt grahamsmel/lignende)
  • 3 spsk olie
  • 1 tsk fint salt
  • 3 dl lunkent vand
  • ½ pakke gær

Ingredienser, tomatsauce:

  • 1-2 dåser hakkede tomater (alt efter hvor meget tomatsauce du vil have på!)
  • Salt og peber
  • 1 løg, finthakket
  • 1 tsk sukker
  • basilikum (frisk eller tørret)
  • Evt. hvidløg
  • 1-2 spsk olie

Ingredienser, topping:

  • Revet ost
  • Ca. 300 g skinke
  • Ananas (dåse eller frisk)
  • Evt. løg eller andet, du vil have på…🙂

Fremgangsmåde:

  1. Lav dejen: opløs gæren i det lunkne vand. Bland mel, salt olie og vandet. Ælt i 5 minutters tid, og lad dejen hæve tildækket i mindst en time.
  2. Lav tomatsaucen: steg løg (og evt. hvidløg) i olien i et par minutter. Tilsæt resten af ingredienserne, og kog saucen i mindst 10 minutter. Gerne længere tid; så bliver smagen mere intens, og saucen tykkere. Smag til med salt og peber. Blend evt. saucen med en stavblender til sidst, hvis du har lyst til en tomatsauce uden klumper.
  3. Del dejen i tre stykker. Rul dem ud , smør med tomatsauce, og kom fyldet på. (Jeg foretrækker at have osten øverst. Men Frede insisterer på, at osten skal i bunden. Jaja, hver sin smag).
  4. Bag i en MEGET varm ovn i et kvarters tid til bunden er sprød og osten smeltet. (Jeg kunne kun få min ovn op på 230 grader, men mere ville være endnu bedre).
  5. Server med en frisk salat og en kold øl. (Eller lidt flere, hvis det er weekend.😉 )

2 thoughts on “Hawaii pizza med hvid hvede

    • Jeg var så heldig at vinde en konkurrence, hvor jeg modtog pizzaformen og en pizzaskærer, så jeg ved desværre ikke, hvor den er fra.
      Held og lykke med jagten!🙂
      Vh ísbjörg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s