Shepherds pie med blomkåls-låg

Den klassiske shepherds pie er en lidt tung sag; masser af kødsovs under et lag af masser af fed kartoffelmos

Jeg har ernæringsforbedret retten. Det betyder, at kødsovsen laves på magert hakkekød, og derudover proppes den med grøntsager. Derudover har jeg erstattet kartoflerne med blomkål, sådan at kødsovsen dækkes af blomkålsmos frem for kartoffelmos.

Serveres bedst med groft brød og en god salat! shepherds pie

Ingredienser, 4 personer (hvis serveret med salat og evt. brød)

  • 4-500 g hakket, magert oksekød
  • ca. 500 g grøntsager (fx gulerod, spidskål, squash, peberfrugt, majs…)
  • 2 løg
  • 2 tern oksebouillon
  • 1 spsk olie
  • Salt og peber
  • Sødt paprika. (Evt. stødt spidskommen også)
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dåse tomatpure
  • 3 fed hvidløg
  • 1 dl vand
  • Et par spsk. maizena
  • 1 tsk smør
  • 1 dl mælk
  • 1½-2 blomkålshoveder
  • Salt og peber
  • Evt. lidt stødt muskatnød
  • Revet ost

Fremgangsmåde, kødsovs:

  1. Hak løgene og steg dem i olien i et par minutter. Tilsæt hakkekødet, og brun det.
  2. Hak/snit grøntsagerne i små stykker. Tilsæt dem til gryden. Svits i et par minutter.
  3. Tilsæt tomatpure, hakket tomat og bouillonterninger.
  4. Smag til med presset hvidløg, salt, peber og stødt paprika. Evt. også lidt spidskommen.
  5. Bland 1 dl vand med 1-2 spsk maizenamel, og rør det i sovsen for at jævne.

Fremgangsmåde, blomkålslåg:

  1. Skær blomkålen i buketter.
  2. Kog kålen i letsaltet vand til den er mør.
  3. Mos kålen (med gaffel eller lignende.) Eller brug en stavbelnder.
  4. Smag til med salt, peber, smør, mælk og evt. muskatnød.

Fremgangsmåde, resten:

  1. Fordel kødsovsen i ovnfast fad.
  2. Fordel blomkålsmosen herpå.
  3. Drys med revet ost.
  4. Bag i ca. 20 minutter ved 200 grader; indtil osten er gylden og retten er gennemvarm.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s