En vaskeægte tøm-køleskabet og stop-spild-af-mad ret! Og den er tilmed er smækfyldt med alle de gode vitaminer, og en masse protein og fibre fra hhv. grøntsagerne og æggene. Serveres bedst med bacon! 😉
Ingredienser, 1 tærtefad
- 6 æg
- 3 store gulerødder
- 2 store løg
- 8-10 blade grønkål
- 1 dl mælk, fløde, creme fraiche eller lignende
- Salt og peber
- 1 spsk olie
- Evt revet ost til drys
Du kan naturligvis variere grøntsagerne som du har lyst.
Fremgangsmåde
- Skær gulerødder og løg i små stykker, og svits i lidt olie på en varm pande i 5 minutters tid.
- Skær grønkålen i mindre stykker, og svits også dette på panden i et par minutter.
- Pisk æg og mælkeprodukt sammen, og krydr med lidt salt og peber.
- Hæld grøntsagerne i et tærtefad, hæld æggemassen over, og drys evt. med lidt revet ost.
- Bag i ovnen ved 180 grader i 20-30 minutter.
Åh, hvor ser den indbydende ud! Skøn måde at få spist noget grønkål (som jeg normalt ikke er den største tilhænger af). Tusind tak for tippet!
Ja, som med de fleste andre kåltyper ændrer også grønkål karakter ved opvarmning. Så kan man ikke lide det råt, kan man måske lide det tilberedt! 🙂