Brændte hasselnødder (eller mandler!)

Du kender det godt: du går en tur på strøget. Pludselig dufter der skønt. Du opdager boden med brændte mandler. Du fristes til at købe en lille bitte pose. BAM, du er nu 30 kr fattigere, og nødderne har du spist på få minutter.

Bliv ej frustreret!

Du kan nemlig super nemt lave dine egne ristede mandler/andre nødder! Det eneste, du skal bruge, er:

  • Vand
  • Sukker
  • Dine favorit nødder
  • Lidt smør
  • Tålmodighed!

Det er så nemt, at selv en køkken-nybegynder kan finde ud af det. Hvis denne nybegynder vel og mærke besidder en portion tålmodighed, for processen kan godt tage mellem en halv og en hel time. (Og netop derfor vil jeg anbefale, at du fordobler min opskrift – eller mere!😉 nødderne holder sig nemlig fint i en lukket beholder, så det er bare om at lave en kæmpe portion når man går i gang.)

brændte hasselnødder

Ingredienser

  • 200 g nødder
  • 1 dl vand
  • 150 g sukker
  • 1 tsk smør/margarine

Fremgangsmåde

  1. Fordel alle ingredienser i en pande. Kog op under høj varme.
  2. Skru ned til middelvarme når det koger. Kog videre ved middelvarme i 5-10 minutter. Rør rundt en gang imellem.
  3. Lad simre i 5-10-15 minutter; indtil vandet er stort set fordampet, og det begynder at ligne sirup. Hæld smør i. Kog videre.
  4. HOV! Lige pludselig skiller det hele. Det kommer til at ligne, at sukkeret er rasp/knuste cornflakes/ lignende. Men bare rolig, det er meningen! Nu skal du bare fortsætte med at have panden på middelvarme og røre rundt.
  5. Når du har stået i 5-10 minutter og rørt rundt i nødder og “rasp” begynder sukkeret pludselig at smelte i bunden. Det du gør, er bare at fortsætte med at røre rundt. Og det gør du faktisk de næste 15-20 minutter.
  6. Nu burde nødderne efterhånden ligne brændte mandler/nødder! Tillykke🙂
  7. Fordel nødderne på et stykke bagepapir, og køl ned. Fordel i lufttæt beholder, og gem til en regnvejrsdag – eller spis med det samme!😉

Eller sagt lidt nemmere: hvis bare du blandet det hele, og sørger for at koge og røre rundt i lidt over en halv time, skal det nok lykkes for dig. Held og lykke!

One thought on “Brændte hasselnødder (eller mandler!)

  1. Pingback: Knasende saltmandler | Opholdsrum

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s