Endnu en sjov tøm-køleskabet ret.
Det er nemt! Og så kan det varieres i det uendelige.
Jeg serverede dem med stegt medister, men de kan sagtens serveres alene, andre ting man nu har (fisk? frikadeller?) eller tages med i madpakken.
Ingredienser, 15-20 stk
- Ca. 4-500 g grøntsager du har i køleskabet (jeg brugte majs, tomat, broccoli, springløg og gulerod)
- Ca. 6-7 æg
- 1-2 dl mælk, fløde, hytteost, creme fraiche eller yoghurt naturel
- Salt og peber
- Evt. kød- eller fiske rester
- Evt. revet ost
- Evt. andre smagsgivere (jeg brugte persille og chili)
Fremgangsmåde
- Fordel grøntsagsresterne (og evt. kødrester) i muffinforme.
- Pisk i en skål æg og mælkeprodukt sammen. Smag til med salt, peber og eventuelt andre smagsgivere.
- hæld æggeblandingen over resterne.
- Drys evt. med revet ost.
- Bag ved 200 grader i 15-20 minutter, indtil æggemassen er stivnet og osten er gylden.
Åh, det var en årgang hvor min madpakker ikke bestod af andet, end æggemuffins i forskellige versioner 😀 Feta/soltørrettomat/oliven, ost/skinke/spinat og broccoli/kylling/forårsløg var mine favoritter.
– Anne
Ser vildt lækre ud.
Tak fordi du deler ❤
Hilsen Susi
og tak fordi du læser med! 🙂
hvor mange bliver det til hvis man kun laver det med 2 æg*?* 🙂
Hvis du samtidig også bruger mindre af det andet fyld, må der jo blive ca 1/4 af den oprindelige opskrift… Dvs omkring 4-5 stk 😛