Speltotto med svampe, persille, hytteost og peberfrugt

Personligt foretrækker jeg bygotto eller denne speltotto, frem for klassisk risotto.

Ud over at man får lidt flere næringsstoffer og fibre fra de mindre forfinede kerner, får retten også en (efter min mening) meget bedre konsistens. Det ER bare sjovere at spise en ret, som ikke er 100 % grødet.😉

Grøntsagerne kan naturligvis varieres efter smag. Denne er lavet med blandede svampe, peberfrugt og persille. Til sidst er der rørt mager hytteost i retten for at gøre den ekstra lækker.

Kan både være en vegetarisk hovedret i sig selv, eller fungere som drøn-godt tilbehør til fx stegt fisk.

speltotto2

Ingredienser, 4 personer

  • 3 dl speltkerner
  • Ca. ½ L hønse eller grøntsagsbouillon
  • Ca. 2 dl hvidvin
  • 2 store løg, fintsnittede
  • 30 g tørrede svampe (fås eks i Bilka eller Rema1000) eller 4-500 g friske, blandede svampe.
  • 2 peberfrugter i små tern
  • 1 bundt frisk persille, hakket
  • Salt og peber
  • 2 dl mager hytteost
  • 2 spsk olie

Fremgangsmåde

  1. Svits løget i olien i et par minutter.
  2. Skyl speltkernerne, og hæld dem ned til løgene.
  3. Tilsæt 1 dl hvidvin og 1 dl bouillon. Lad simre et par minutter.
  4. Tilsæt resten af hvidvinen, samt hakkede svampe og peberfrugt i tern. Lad simre et par minutter mere.
  5. Tilsæt igen ca. 1 dl bouillon hver gang retten “tørrer ud” – det kræver tålmodighed at  lave speltotto!😉
  6. Bliv ved med langsomt at tilsætte bouillon ca. hvert 5. minut, indtil kernerne er møre – det tager ca. ½ time. Du skal i alt bruge ca. ½ liter bouillon, men det kan nemt variere.
  7. Når kernerne er møre, og det sidste bouillon er indarbejdet i retten, skal du røre hakket persille og hytteost i.
  8. Smag til med salt og peber.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s