Persille frikadeller med forårsgrønt-mix

Nu har varmen og foråret endelig lagt sig over Danmark, og det kalder på lyse, lette retter. I aftes spiste vi derfor frikadeller frisket op med persille, og serverede dem med en færdig grønt-blanding fra rema1000. Det er nemlig godt for SU-budgettet at spise frostgrøntsager; de holder længe, er billige, og smager dejligt. Rema1000 har eksempelvis denne pose forårsgrønt til kun 10 kr, og det er nok til 2. Det smager super! Og nej, jeg er ikke sponsoreret af Rema1000, blot glad for deres frosne grøntsager😉 De har også risottoblandinger, ratatouille, byg-blanding og andre variationer af tilbehørsretter til samme pris.

Bemærk for resten de SUPER flotte billeder der kommer på bloggen fra nu af; jeg er kommet til at spilde alle mine penge på at købe et fancy spejlreflekskamera! ;-)

persille frikadeller 3persille frikadeller 6persille frikadeller 1

Ingredienser, 2 sultne personer

  • 4-500 g magert hakket svin/kalv
  • 1-2 æg
  • 2-3 små gulerødder
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk peber
  • 1 tsk paprikapulver
  • 2 spsk havregryn
  • 3-4 spsk (fuldkorns)mel
  • 1 bundt frisk persille
  • 1 stort løg

Derudover tilbehør, som fx kan være forårsmix fra Rema1000 og hytteost.

Fremgangsmåde

  • Rør hakkekødet sammen med salt.
  • Bland krydderierne i.
  • Riv løg og gulerødder, eller blend dem i en foodprocessor. Bland med kødet.
  • Tilsæt resten af ingredienserne – persillen til sidst.
  • (Tilsæt evt. mere mel, hvis dejen stadig virker lidt våd.)
  • Varm en pande op, og steg frikadellerne i lidt olie i ca. 5 minutter på hver side.
  • Forbered tilbehøret; hvis det er forårs-grønsagsblandingen skal det bare en tur på en varm pande i ca. 5 minutter, hvorefter der smages til med lidt Soya og sesamfrø.

One thought on “Persille frikadeller med forårsgrønt-mix

  1. Pingback: Tips og tricks til den gode biksemad af resterne | Opholdsrum

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s