Gratin med rester

Gratin er en af de bedste måder at få spist sine rester på! Det er lidt som en æggekage, bare luftigere, mere smagfuldt, og så er den dejlig sprød på toppen! Den er aller bedst med tern af hamburgerryg, kartofler og grøntsager i. Eller måske med fisk og grøntsager? Hm, det hele er godt!

Det kræver ikke mange ingredienser ud over gårsdagens rester; har man lidt æg, mel, smør og mælk kommer man langt. Har man muskatnød, rasp/revet ost og krydderurter kommer man endnu længere!😉 Det kan dog kræve lidt øvelse, hvis ikke man er vant til at lave en opbagning. Men resultatet gør det det hele værd!

Gratin

Ingredienser, 4 portionsskåle eller 1 mellemstor skål/fad

  • 500 g grøntsags rester (dampet broccoli, gulerod, kartofler, etc etc etc)
  • Kød/fisk rester
  • 4 æg
  • Salt og peber
  • 2 dl mælk
  • 2 dl vand
  • 1 dl fint fuldkornsmel, fx hvid hvede. (Alm. hvedemel hvis ikke du har det andet)
  • 25 smør/margarine
  • Evt. revet muskatnød
  • Evt. 1 bundt persille, purløg eller lign.
  • Rasp eller revet ost

Fremgangsmåde:

  1. Smelt smørret i en gryde.
  2. Tilsæt mel lidt ad gangen mens du pisker med et piskeris.
  3. Når al melet er tilsat, hælder du væske i – langsomt! Hæld lidt i, og rør så rundt til det hele har samlet sig. Tilsæt først mere væske, når det hele har emulgeret. Det gentages, indtil vandet og mælken er brugt op; resultatet bør være en tyk, men stadig flydende “sovs”.
  4. Kog i et par minutter under omrøring.
  5. Del æggene i hvider og blommer.
  6. Pisk hviderne stive.
  7. I “sovsen” iblandes æggeblommerne en ad gangen. Herefter blandes grøntsags- og kødrester i, sammen med hakkede krydderurter, et drys salt og peber, og lidt revet muskatnød.
  8. Til sidst vendes de piskede æggehvider forsigtigt sammen med resten; pas på, at luften ikke forsvinder.
  9. Det hele fordeles i et mellemstort, smurt fad, eller i 4 mindre fade/skåle.
  10. Drys med rasp eller revet ost.
  11. Bag ved 175 grader i tre kvarter til en time. (Du må ikke åbne ovnen de første 20 minutters tid, så falder gratinen nok sammen).
  12. Gratinen er færdig, når toppen er gylden, og æggemassen gennembagt.
  13. Server gerne med en let salat og groft brød med (krydder)smør.

2 thoughts on “Gratin med rester

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s