De perfekte chokoladescones

Det er efterhånden længe siden jeg smagte disse skønne sager, men derfor skal i da ikke snydes for en opskrift! Scones passer perfekt til en kølig regnvejrsdag med en stor kop te og varme tæpper – og dem skal der helt sikkert nok dukke et par stykker af op, inden det sådan rigtigt bliver forår. Selvom man nu godt kan mærke, at det varmere vejr er på vej!🙂

Disse scones er bløde på den HELT rigtige smør-agtige måde, fyldt med chokolade, smør og kærlighed; lækkert.

(De scones der er på billeder kan jeg dog ikke tage æren for; dem har min søde klassekammerat Tanja bagt!
Og hey, hvis du er interesseret i at bage dine egne super sprøde og fantastiske knækbrød, så tjek min opskrift på super gode knækbrød her!)

chokoladescones

Ingredienser, 10 stk

  • 1½ dl creme fraiche / andet syrnet produkt
  • 75 g meget blødt smør
  • 1 æg
  • 5 dl hvedemel
  • 1 tsk kardemomme (stødt)
  • Knivspids salt
  • 2 spsk sukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 75 g hakket, mørk chokolade
  • (Evt. hakkede hasselnødder også! Eller hvid chokolade)

Fremgangsmåde

  1. Bland det tørre (mel, bagepulver, kardemomme, sukker og salt.)
  2. Smuldr smørret i dejen – det er nemmest at bruge fingrene her!
  3. Tilsæt æg og creme fraiche for at samle det hele.
  4. Rul dejen ud i et par cm tykkelse. Stik cirkler ud, fx med et stort glas.
  5. Bag ved 200 grader (ikke varmluft) i 15-20 minutter; de skal være lidt gyldne.
  6. Server med te!

4 thoughts on “De perfekte chokoladescones

  1. Er dine scones sprøde udenpå, men bløde og en smule klæge indeni? Jeg leder nemlig efter de perfekte scones, der er som bagerens!

    • Det er de nemlig lige præcis! Men den sprøde skorpe forsvinder naturligvis et stykke tid efter bagning – det gælder typisk for scones, særligt pga deres fedtindhold og mejeriproduktindhold. Hvis du vil have, at de også er sprøde fx dagen efter bagning, kan du riste dem på en brødrister, eller give dem en kort tur i ovnen igen.🙂

      • Er opskriften, du har bragt herover, den samme som Tanja har brugt til dem på billedet? De ser nemlig SÅ gode du!

      • Det er det næææsten. Har dog ændret lidt på forhold mellem smør og creme fraiche, samt øget mængden af kardemomme fra ½ til 1 tsk🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s