Vintermorgenens havregrød med kanel og æble

I dag er det kyndelmisse, og det betyder ifølge gamle talemåder, at vi i dag er halvvejs gennem vinteren. Nu går vi endelig rigtigt lyset, solen og varmen i møde.🙂 Det er lige før at det ses når man kigger udenfor; sneen smelter stille og roligt, mens solen kigger frem.

Men nu, mens det stadig er sne, blæst og koldt, skal vi stadig have noget at varme os på – og her er en god skål havregrød ganske godt. Jeg elsker at blande havregrynene med små stykker æble og lidt kanel, drysset med en smule sukker, og andet godt. I dag blev det blåbær, men anden frugt er også lækkert! Sammen med hakkede nødder, eventuelt.

Havregrød er dog ikke et hit hos så mange, synes jeg, og jeg forstår det ikke. Det smager dejligt, er rigtig nemt, mætter, er super sundt (fibre, frugt og fuldkorn i massevis!) og er billigt billigt billigt.

Variationsforslag til smag og fyld:

  • Tørret frugt; rosiner, dadler, tranebær…
  • Kokosmel og brun farin, drysset med frisk ananas
  • Pærer og vanilje
  • Friske bær; jordbær, hindbær…
  • Blommer/ferskener og vanilje
  • All naturel, overhældt med hjemmelavet æblemos
  • Go nuts med en masse nødder
  • Naturel, vendt med moset banan
  • Honning

havregrød

Ingredienser, 1 person

  • 1-2 dl finvalsede havregryn
  • 2-3 dl vand (eller mælk, hvis du hellere vil)
  • 1 lille æble i små stykker
  • ½ tsk kanel, stødt
  • Lidt sukker til drys
  • Frisk frugt til topping

Fremgangsmåde i gryde:

  1. Bland havregryn, æble, væske og kanel.
  2. Varm langsomt op, til det bobler. Sluk for varmen, og brug bare eftervarmen resten af tiden.
  3. Kog, til ønsket konsistens. Tilsæt eventuelt mere væske så det ikke bliver for tykt.
  4. Server varmt, drysset med frugt og lidt sukker.

Fremgangsmåde i mikrobølgeovn:

  1. Bland havregryn, æble, væske og kanel.
  2. Varm igennem i et minuts tid, tag ud, og rør rundt.
  3. Varm videre et minut mere, og rør rundt.
  4. Gentag, til ønsket konsistens.
  5. Server varmt, drysset med frugt og lidt sukker.

4 thoughts on “Vintermorgenens havregrød med kanel og æble

  1. Hvilke gryn bruger du? Min havregrød bliver aldrig god.. Men min venindes havregrød bliver supper god. så ja hvilken gryn brugerr du?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s