Bløde fuldkorns boller med hørfrø

De “rigtige” bagere bliver færre og færre, mens bake-off vokser sig stadigt større. Prismæssigt er det fint, for bake-off er klart billigere end “den ægte vare” – desværre er bagerens friskbagte brød efter min mening nu også det, der smager bedst. På nær selvfølgelig hjemmebag! Og hvor er det bare heldigt; hjemmebag er ganske billigt at have med at gøre, så længe man har sit basislager i orden. Det betyder, at man har skuffer, der gemmer på diverse meltyper, kerner, nødder og lignende, gerne købt i store mængder på tilbud.

Her til morgen har jeg bagt nogle bløde, saftige fuldkornsboller med hørfrø. Perfekte med ost og syltetøj eller i madpakken. Lav gerne dobbelt eller trippelportion nu du er i gang, hvis du (modsat mig😦 ) har en fryser, der har plads nok til at gemme dem.

bløde hørfrø fuldkorn boller

Ingredienser, 10-13 stk

  • 5 dl fuldkornshvedemel
  • 5 dl hvedemel
  • 2-3 dl hørfrø
  • 1 æg
  • 1 pakke gær
  • 1 dl kogt vand
  • ca. 3 dl mælk
  • 1 spsk honning
  • ½ tsk salt
  • ½ dl raps- eller solsikkeolie

Fremgangsmåde

  1. Bland det kogte vand med 1 dl mælk, og opløs gær og honning i den lunkne blanding.
  2. I en anden skål blandes de to meltyper, hørfrø og salt.
  3. Det hele blandes sammen, og æg og olie tilsættes.
  4. Tilsæt mælk, indtil dejen er klistret og blød. Ælt i nogle minutter.
  5. Stil dejen til hævning et varmt sted, overdækket med film eller et fugtigt, rent viskestykke. Ca. 30 minutter.
  6. Med en ske formes 10-13 boller, som placeres på en bageplade med bagepapir. Dæk bollerne, og efterhæv, mens ovnen varmer op.
  7. Pensl bollerne med mælk.
  8. Bag bollerne 10 minutter ved 200 grader varmluft. Skru herefter ned til 190 grader, og bag dem færdig – ca. 10 minutter mere.
  9. Server med tandsmør, pålægschokolade og masser af ost og syltetøj!🙂 Intet slår nybagte boller.

16 thoughts on “Bløde fuldkorns boller med hørfrø

    • Kerner i alle former er super godt i brød og boller, ja! Så længe man husker at lægge de aller hårdeste i blød eller koge dem først, så der ikke er nogen, som knækker tænder😉

  1. Glædet mig til disse boller og øvvv enten er det meget voldsomt med 200grader varmeluft ellers er min ovn meget voldsom fordi de blev godt nok mørke

    • Øv, ærgerligt! Der er desværre(!) stor forskel på varmeevne og varmefordeling i ovne. For eksempel skal jeg altid skrue 20 grader højere op når jeg bager i skolen i forhold til herhjemme. Du må prøve med 180 grader næste gang, og så skrue endnu længere ned efter 10 minutter.🙂

  2. Jeg skal lige sikre mig, at jeg har forstået det rigtigt…
    Jeg forstår punkt 3 som at alt det tørre kommes i INDEN æg og olie. Det er ikke så tit, jeg har set det, så derfor spørger jeg.
    Jeg er på jagt efter bløde boller til mine ungers eftermiddagsmadpakke, så de skal helst kunne tages ud om morgenen, og så stadig kunne spises NÆSTE dags eftermiddag. Dvs. fx tages ud tirsdag morgen, smøres tirsdag aften til onsdag eftermiddags-madpakke.

    • Det er rigtig nok forstået – men min erfaring siger mig at rækkefølgen nu ikke er altafgørende, så længe man gør sig umage med at ælte dejen godt. Bollerne smager aller bedst nybagte eller ristede dagen efter, men er også fine i madpakken som du efterspørger. Men bare husk, at bagværk med masser af fuldkorn og uden fedtstof altid vil være mindre blødt end det med masser af smør og hvedemel.😉

    • Jeg lagde ikke hørfrøene i blød, nej.
      Og du kan sagtens bruge andre meltyper; både andre fintmalede fuldkornstyper eller almindeligt hvedemel. Bare vær opmærksom på, at der måske ikke skal lige så meget væske i, hvis du bruger hvedemel.

  3. Tak for en super go opskrift.🙂
    Dejligt med den saftige bløde krumme..
    Dem bliver man aldrig trætte af.
    Tilsætter en gang imellem lidt kardemomme.
    Venlig hilsen
    Pia

    • Uha, ja, kardemomme er altid godt i bagværk.
      Man kunne måske også lave en jule-version af bollerne, hvor man tilsatte lidt honning, revet æble, rosiner og kanel/kardemomme? Det må testes!🙂

  4. Øv. Mine boller blev helt kompakte og tørre, selvom jeg fulgte opskriften. Lavede godt nok dobbelt portion, mon det kan betyde noget?
    Og så blev de også lige en tand for mørke i ovnen efter min mening. De fik endda kun 13 min.😦

    • Måske har de ikke nået at hæve ordentligt pga den større portionsstørrelse. Ellers har de ikke hævet godt nok pga en for lav temperatur, eller fordi du ikke har æltet længe nok til at der er dannet ordentlige glutenstrukturer i brødet. Næste gang kan du derfor sørge for at ælte dejen grundigt, og derefter sørge for at hæve den længe nok (i lun temperatur) til at du tydeligt kan se, at dejen er vokset.🙂

  5. Jeg fulgte opskriften. Og fik de dejligste boller jeg fryser 4stk i hver pose og har frisk morgenbrød

  6. Jeg elsker at lave ting, man kan gøre lidt ud af madpakken. Men behøver man at komme hørfrø i? er det evt. andre frø eller kerner man kan putte i?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s