Billig, mættende salat med grønne linser

Jeg håber, at i alle har haft en dejlig jul, fyldt med kram, kærlighed og klejner! Det kan jeg love for, at jeg har.

Oven på al dette fantastiske, hyggelige sociale samvær, er det dog nu tid til eksamenslæsning i biokemi. Hertil hører en salat af grønne linser, grøntsager og kylling, oven på al julemaden.😉

Jeg må indrømme, at jeg ikke før har haft meget med linser at gøre – jeg har været mere forfalden til pasta, ris, speltkerner og kartofler, når det kom til frokostsalater. Og det er ærgerligt, for linserne smager faktisk rigtig godt, og jeg er vild med den bønne-lignende konsistens. Og for søren, en pose rækker lang, og koster jo ingenting. Bare kom i gang i SU-køkkenerne!😀

linsesalat1

Ingredienser, 2 personer

  • 1 dl linser + kogevand
  • grøntsagsbouillon-pulver/terning (Jeg brugte herbamare)
  • Grøntsager efter smag. (Jeg brugte små tomater, springløg, majs, gulerod og peberfrugt).
  • 1-2 kyllingefileter
  • Citronsaft
  • God eddike
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Kog linserne i den tid og den mængde vand, pakken angiver. Tilføj bouillon til kogevandet, så linserne får lidt smag.
  2. Skær kyllingen i mundrette bidder, og steg. Krydr med salt og peber.
  3. Skær grøntsager i små stykker.
  4. Når linser og kylling er kølet ned, blandes det med grøntsagerne.
  5. Salaten smages til med citronsaft, eddike, salt og peber.
  6. Server gerne med hytteost!🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s