Økologisk ribbensteg med blåbær-pimpet rødkål

Så skete det endelig; jeg lavede en succesfuld, brun sovs! Akkompagneret af den lækreste, økologiske ribbensteg fra en glad gris, toppet med sprøde, salte svær. Hertil rødkål med blåbæreddike, og selvfølgelig kartofler.

Den engang fritgående grissebasse med krøllet hale endte på bordet som det første økologiske kødprodukt i lang tid; julen handler jo om at være god mod hinanden, grise inklusiv.😉 Personligt kan jeg ikke smage forskel på økologisk og konventionelt kød – forskellen synes jeg er meget nemmere at finde når det kommer til frugt og grønt. Til gengæld er samvittigheden meget renere når der handles økologisk kød! Faktisk havde jeg planer om ikke at lave en ribbensteg, men en kamsteg – desværre var det økologiske udvalg i Føtex begrænset til kun at have førstnævnte i køleboksen.

Stegen var super velsmagende – især taget i betragtning af, at det var mit første forsøg på rigtig julemad! Dog var stegen ca. 50 % fedt og 50 % kød, hvilket sikkert passer mange vældig fint, dog falder de mere magre stege mere i min smag. Men det er jo også kun jul én gang om året, som man siger.

ribbensteg

Ingredienser, 4 personer

  • Kartofler
  • ½ rødkålshoved
  • 2 clementiner eller 1 stor appelsin
  • Blåbæreddike (eller anden eddike hvis du vil)
  • Smør
  • ca. 1 kg steg – ribben eller kam
  • Laurbær
  • Groft og fint salt
  • 1 spsk mel
  • vand
  • mælk
  • evt. bouillon
  • evt. sukker

Fremgangsmåde

  1. Skær ridser i stegens overside, helt ned gennem fedtet, men prøv på ikke at snitte i kødet. Gnub med groft salt, så det også presses ned mellem sværene. Læg laurbær mellem nogle af sværene.
  2. Sæt stegen på en rist i en 200 grader varm ovn i midten. Placer et fad med ca ½ L vand i under stegen på en rist. Den skal fange det, som drypper fra stegen. Bag i ca 1½ time, eller til centrumtemperaturen er 65 grader.
  3. Imens stegen er i ovnen koges kartoflerne møre.
  4. Rødkålen snittes fint, og steges i lidt smør. Der tilsættes eddike og salt efter smag – og evt sukker. Lad småsimre under låg i ca. 20 minutter, og køl lidt ned.
  5. Når stegen er klar, tages den samt fadet med vand ud. (Hvis sværene ikke er sprøde endnu kan du lige give stegen ca 5 minutter mere, med ovnens grill-funktion tændt, eller alm. funktion med 230 grader. Hold øje med at de ikke bliver sorte!)
  6. Hæld vandet fra fadet gennem en sigte og ned i en gryde. Opløs hvedemelet i et par dl vand, og pisk det i. Kog et par minutter, mens du pisker. Smag til – tilsæt evt. lidt bouillon hvis det ikke smager af nok. Efterhånden som sovsen tykner, tilsættes mælk langsomt under piskning, til ønsket konsistens.
  7. Server den lune steg med lun rødkål toppet med appelsin i små stykker, varme kartofler og varm sovs. Mums!
  8. Brug resterne dagen efter til biksemad med spejlæg eller en sandwich!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s