Koldhævede fuldkornsboller med havregrød

Det er så dejligt at vågne tidligt op på en hverdag og vide, at der står en dej i køleskabet, som er klar til at blive smidt på en bageplade og blive bagt. Så ved man, at lejligheden inden længe fyldes med duften af hjemmebag – uden at man overhovedet skal have klistrede fingre først!🙂

Disse boller er fyldt med fuldkorn og havregryn (/havregrød) og drysset med solsikkekerner; perfekte til morgenmaden med ost og syltetøj, og lige så gode som gnaveboller i madpakken. Og da de er koldhævede, får de den dejlige, karakteristiske, sprøde skorpe, med luftig krumme.

koldhævede_fuldkornboller

Ingredienser, 9 boller

  • 2 dl havregryn (jeg brugte grovvalsede)
  • 1½ dl kogende vand
  • 1 spsk honning
  • ½ tsk salt
  • 1½ dl grahamsmel
  • 1 dl fuldkornshvedemel
  • 1½-2½ dl mælk
  • 2-3 dl hvedemel
  • ½ pk. gær

Fremgangsmåde, dag 1

  1. Overhæld havregrynene med kogende vand, og lad stå, til det er lunkent og blevet til grød.
  2. Bland mælk i, og opløs gæren i den nu lillefingervarme grød.
  3. Bland honning og salt i.
  4. Tilsæt grahams- og fuldkornsmel, og til sidst hvedemel, indtil dejen bliver mulig at ælte – men den skal stadig være lidt klistret.
  5. Læg dejen i en (stor) skål, dæk med husholdningsfilm, og stil i køleskabet i mindst 8 timer.

Fremgangmåde, dag 2

  1. Fordel dejen med 2 spiseskeer på en bageplade i 9 klumper.
  2. Drys med solsikkekerner, og pres dem lidt ned i dejen, så de sidder fast.
  3. Bag i 200 grader (alm.  ovn) i 25-35 minutter – indtil de er gyldne og gennembagte.
  4. Køl lidt ned, og server med ost, syltetøj og masser af smør!😉

One thought on “Koldhævede fuldkornsboller med havregrød

  1. Åhh hvor ser de lækre ud!
    Glæder mig så meget til at få mit eget køkken igen om et par måneder – så skal der bages!
    Tak for opskrift – den skal med garanti prøves😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s