Pizza med fuldkornsbund, rucola og kartofler

Jeg er stor fan af pizza fra et pizzaria. Desværre er det ikke rigtig sundt – overhovedet. Heldigvis er det dog ganske nemt (og billigt!) at skabe sin egen sunde pizza! Og ud over at det er lækkert, får man også tømt køleskabet for en masse rester.

Jeg lavede i skolen nogle sunde, vegetariske pizzaer med fuldkornsbund, toppet med tomatsauce, kartofler, rødløg, rucola og oliven. Himmelsk! Så himmelsk, at jeg og søde Frederik dagen efter var nødt til selv at lave pizza-værksted hjemme i lejligheden, hvor der ligeledes blev fremtryllet kartoffelpizzaer. Her var der dog også toppet med skinketern, tomater og springløg.

kartoffelpizzaerpizzaværksted

Ingredienser, fuldkornsdej, 4 personer

  • 4 dl fuldkornsmel
  • 3 dl hvedemel
  • 2 tsk olie
  • Knivspids salt
  • 1 – 2 dl lunkent vand
  • 50 g gær

Fremgangsmåde, fuldkornsdej

  1. Opløs gæren i vandet.
  2. Hernæst blandes vandet med mel, olie og en knivspids salt.
  3. Skal hæve 30 min til en time.

Ingredienser, tomatsauce

  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 tsk tørret oregano/basilikum efter smag
  • salt og peber

Fremgangsmåde, tomatsauce

  1. Kog tomaterne i 10-20 minutter, til det er reduceret lidt.
  2. Smag til.
  3. Mos/blend evt. massen, hvis du ikke bryder dig om tomatklumperne. (Jeg kan godt lide dem 🙂 )

Resten af pizzaen:

  • Top med hvad du har lyst til!
  • Eks: kogte kartofler i skiver, pålægsrester, andre kødrester, grøntsager, og revet ost! 
  • Bag ved 200 grader varmluft i ca. 20 minutter.
  • Server med en god salat, eller toppet med rucola. 🙂

 

 

Reklamer

One thought on “Pizza med fuldkornsbund, rucola og kartofler

  1. Pingback: Persille-kikærte-frikadeller med tomatsauce (pandestegte falafler) | Opholdsrum

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s