Klatkager af havregrød

Jeg er lige vendt hjem fra rus-tur med arkitektskolen. Det var tre dage i en mudderpøl, med øl, fest og minimal søvn – vores hjemmelavede hytte endte nemlig med at være rimelig gennemblødt!

Derfor har der da heller ikke været de store madkreationer i gang i køkkenet.

Jeg fik dog lyst til klatkager – men ak, jeg havde ingen risengrødsrester. Derfor lavede jeg et forsøg, som viste sig at gå helt fantastisk! Man laver simpelthen en portion havregrød til anledningen – simpelt. Klatkagerne blev en anelse mere snaskede end risengrødsklatkagerne, hvilket slet ikke er et minus. 😉

Ingredienser, ca 5 stk

  • 1-2 dl havregryn
  • 1 dl vand (eller mælk, hvis du vil have det mere ”cremet”)
  • ½ tsk kanel
  • 1 spsk rosiner
  • 1 æg
  • 2 spsk groft mel (eks fuldkornshvedemel)
  • 1 spsk sukker (plus minus, efter smag.)

Fremgangsmåde

  1. Hæld havregrynene i en skål. Overhæld med kogende vand, rør rundt, og dæk til med husholdningsfilm.
  2. Lad stå i 5-10 minutter, rør rundt, og stil på køl når vandet er opsuget.
  3. Tag den kolde (eller bare lidt køligere) grød ud fra køleskabet. Bland sukker, kanel, æg, mel og rosiner i.
  4. Rør rundt til en lind masse.
  5. Steg på panden til de er gyldne.
  6. Server med creme fraiche/syltetøj/flødeskum/sirup/sukker/flormelis/andet.

Advertisements

4 thoughts on “Klatkager af havregrød

  1. Ledte efter et sundere svar på de almindelige klatkager og fandt dem her. De er yderst lækre!… og så kan man spise dem med god samvittighed 😛

    • ja, med en masse fibre er der plads til god samvittighed. Og hvis man nu spiser en lækker hjemmelavet æble eller bananmos til i stedet for sukkersødet syltetøj bliver det bare endnu bedre! 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s